søndag den 30. november 2008

Det er nu noget andet

Med en rigtig seng. Glæder mig til de næste par dage - og det er altså ikke kun på grund af sengen. Men også til at se, hvordan det der USA er.

Af sted


Vi varmede op til USA i lufthavnen, hos Starbucks. Med en (indsæt fanfare her): Ginger Bread Latte. - Som smager fuldstændig af flydende honningkagehus!!!

fredag den 28. november 2008

God nat, god nat

Så er det sengetid (læs: luftmadrastid!). Også selvom naboen eller underboen eller genboen (?) ser fjernsyn. Jeg er næsten rejseklar. Godt nok savner jeg M meget og allerede. Ved ikke om det hjælper at rejse over det store vand mod vest? Tror det næppe.
Heldigvis er jeg hurtigt tilbage igen, og så går turen hjem til Århus (åh, åh. Hjem til dig og Århus, yeaaaah).

At planlægge, pakke og gå til koncert

Så er Atlanta lige rundt om hjørnet. Men inden da skal de sidste detaljer for besøget lige klares, en kuffert skal pakkes (har vist efterhånden opnået en slags rutine på det område) og en koncert skal høres. En god ven skal være med her.
For at holde Bloggeloggens geografi på niveau, skal jeg lige ud at finde et verdenskort.

torsdag den 27. november 2008

Torsdag er

Endnu en dag. Der er mange løse ender, der skal samles inden weekenden og turen til Atlanta. Blandt andet er der lige noget gløgg-dims, der skal skaffes. Nå ja, og tøj der skal vaskes (hvis jeg kan finde vaskemaskinen) osv. osv.

onsdag den 26. november 2008

Simple Living

Eller noget.
Måske bare spartansk, interimistisk, forhåndenværende, midlertidigt...

Spinning

Så blev det endelig tid til at få luftet sølvskoene. Jeg nåede lige en spinningtime her på Amager i går aftes. Dejlig hårdt at komme i gang igen.
Det er store forhold herovre. Der var mindst 250 skabe i omklædningsrummet og mindst 50 cykler i cykelsalen. Til gengæld var instruktøren fra Århus, og hun spillede TV2. Jeg snupper en tur igen i morgen.

tirsdag den 25. november 2008

En slags møbler


Her er de så, min flyttekasse-reol og den - efterhånden - legendariske campingtaburet. Det holder, men jeg glæder mig allerede til at sove i en rigtig seng igen. Godt jeg skal et smut på hotel henover weekenden.
Ellers går det pænt hurtigt på lejlighedsfronten lige nu... der er leje, der er andele, der er eje. Pludselig skal man (vi!) til at tage stilling. Det er sådant set vildt nok.

mandag den 24. november 2008

Rengøring og farvel til Husumgade

Så er jeg helt på plads på Bredegrund. Altså sådan da. Jeg mangler stadig af få fat i et spisebord og et par klapstole, men ellers så kører det. Det blev endeligt farvel til Nørrebro og goddag til Amager.

Tiden efter arbejde er gået med rengøring i Husumgade, flytning ned fra 5. sal og op på 4. sal. Dejligt at få dagens motion helt gratis! Jeg har fundet trådløst net, så nu kan Bloggeloggen opdateres uden problemer, og indbakken kan tjekkes.

Jeg skriver dette siddende på kanten af luftmadrassen med Mac'en på en papkasse. Meget simpelt - men til at overskue. Men også rart, at det kun er midlertidigt. Billeder følger i morgen, og så forstår I nok hvorfor.

Savner M. Det er så dejligt, når han er her. - Men egentlig også lidt rart at "hygge-savne".

Det sner

Meget! Og indtil jeg skal cykle hjem kan jeg nyde de fine, hvide fnug!

Søndag på Amager

Eller i hvertfald noget af søndagen.
Efter besøg på udstillingen World Press Photo, kig på et par lejligheder (andel i Blågårdsgade og ejer på toppen af Østerbro) gik M's tur til Århus (øv, altså), mens min gik til Bredegrund.

Den lille lejlighed begynder at ligne noget, og jeg lover, at der snart kommer billeder af min flyttekasse-garderobeløsning og campingtaburetten!

Lørdag, lørdag




Var vi på Atlasbar for at spise havtaskekæber, uhm! På Atlasbar kom vi til at sidde ved Danmarks-kortet, så M ville da lige påpege, hvor København ligger: Mellem to glas kølig hvidvin og syd for Lurpakken.
Atlasbar er fortsat en anbefaling værd. Det smagte bare såååååååååå godt.

Fredag aften var jeg her

For at købe startbox med køkkengrej. Det var nærmest som at flytte hjemmefra igen. Det var en fornøjelig tur, hvis man ser bort fra de 25 minutter, hvor jeg ventede på en bus, der var gået i stykker (Det er altså koldt at stå og trippe på frostkolde fliser ved Gentofte Station).
I stedet kan man glæde sig over, at bussen havde stoppested lige ved IKEA, at startboxen var sat ned med 200 kr, at badehåndklæder (dog af tvivlsom kvalitet) kun koster 8 kr. stykket, at min kollega J kom og hentede mig, at cykelturen i sne fra Nørreport var flot og hvid, at pizzamanden ikke blev bange for mig iført sne fra top til tå, da jeg hentede den bedste kartoffelpizza nogensinde, at M havde skruet op for varmen og charmen osv. osv.

Det er vist godt nok her i Kbh.

Der var lige lidt stille

Der gik lige et par dage uden opdatering, men nu er jeg klar igen.

torsdag den 20. november 2008

Bredegrund, Bredegrund




Så er der billeder. Af mit nye værelse (nu med seng) fra hele to vinkler og af køkkenet, hvor jeg regner med, at der skal laves dejlig, dejlig mad og måske bages en enkelt honningkage?
Flere spændende billedreportager følger efterhånden som stedet bliver beboet.


onsdag den 19. november 2008

Den nye lejlighed og dagen i dag

Der kommer billeder fra Bredegrund i morgen... Men indtil da kan jeg berette om indkøb af en kæmpe luftmadras, søde kollegaer, der stadig finder flere bolig-fornødenheder i kældre og på lofter, en løbetur på Nørrebro, en bruchetta fra Stefanos, støvsugning, opkald til Farmor og en landskamp. Og så lige et kald fra Katten. Og fra M! Dejligt, meget dejligt. 

Jule-junta

Så er jeg officielt medlem af jule-juntaen på jobbet!

En hel arbejdsdag

Første arbejdsdag uden intro af den ene eller den anden slags. Så må man da kunne få noget fra hånden.

tirsdag den 18. november 2008

Så bliver det Amager


Jeg er flyttet uden for kortet... eller ind på et andet. I hvert fald har jeg nu fået nøglerne til min nye sted, Bredegrund, på Amager. De næste par dage går nok med at få det tomme rum til at blive en bolig. Mine kollegaer er heldigvis søde og udlånsvillige. Jeg er derfor allerede nu (næsten) i besiddelse af en luftmadras med pumpe(!), en campingtaburet, to klapstole, et spisebord og fire tomme flyttekasser. Det begynder at ligne noget.









Hurra

"I dag er det M's fødselsdag.
Hurra, hurra, hurra.
Han sikkert sig en gave får, som han har ønsket sig i år.
Med dejlig chokolade og kager til."

Desværre er M hjemme i Århus, så den helt store fejring må vente til vi ses igen. Heldigvis er det allerede på torsdag. Det glæder jeg mig til, for jeg savner at have ham her i København.

mandag den 17. november 2008

Lejlighed

Skal man lige se på en lejlighed? Ja da, hvad skal man ellers lave på vej hjem fra arbejde på en mandag i november? Nå jo, man skal da hente nøglerne til de næste par måneders residens... Glæder mig meget til at se Bredegrund! Up date følger.

Lagkage

Livet er ikke kun en dans på roser... det er også lutter lagkage. Eller i hvert fald en enkelt en af slagsen. Til M, der har fødselsdag lige om lidt. Godt nok er det en kage i tøsefarver, men han klarede den. Hindbær er jo også en god spise (især blandet med fløde og i kombination med lagkagebunde og flødeboller!). Den krævede kaffe - eller var det fødselsdagsbollerne, æbletærten eller de fyldte chokolader?

Sommerhus og Vesterhav - en kavalkade

















Skønt at være ved Vesterhavet, selvom vi indimellem var ved at blæse væk. Der var masser af havskum og skumsprøjt, men ingen beskøjtere. Til gengæld var der masser af andet godt, og denne uge kræver nok en løbetur (eller 10!!!).




lørdag den 15. november 2008

Nu i Nordjylland

Det blæser - meget. Men det er dejligt.
Og det er dejligt at være i sommerhuset, at løbe en formiddagstur med M, at spise den bedste tunmousse, lave lagkage med flødeboller og hindbær, drikke øl særligt indkøbt af svigerfar, kigge lidt på boliger, nyde friskbrygget kaffe, se frem til middag på denne restaurant, oprette facebookgruppe, at gå tur i susevejr...

fredag den 14. november 2008

Arrgh - Morgentrafik i København

Kombinationen af regn, ingen gummistøvler, kuffert, regtøj, cykel, taske og rygsæk var mere end umulig at praktisere. Da kufferten var faldet af cyklen mre end tre gange inde jeg overhovedet var kommet væk fra Husumgade gav jeg fortabt... og ringede efter en vogn (som det helt sikkert ville hedde, hvis jeg var mindt 75 og fra Holte). Min redning blev en meget venlig taxachauffør og en dankortkvittering på lidt mere end 200 kr. Tja, sådan kan man også bruge sine penge.

I eftermiddag går turen til Nordjylland (derfor kuffert!). Dejligt. Det glæder jeg mig til. Jeg tager flyveren, for udsigten til mere end fem timer med Harry og DSB var lige rigeligt. Og en sød kollega har lovet at smide mig af i Kastrup. Også dejligt.

Kaffe

Og en lillebitte småkage til at klare det københavnske regnvejr efter en spændende tur til endnu et par lejligheder.

Første stop var en pænt rodet 3-værelses med to pekingeserhunde, der gøede ihærdigt på en næsten ubærlig frekvens. Og som fejrede min ankomst med en pølle midt på stuegulvet. Ikke det allerbedste salgstrick.

Næste stop var i toppen af bygningen med en super udsigt (og uden hunde). Dejilge altaner, men alligevel ikke det helt rigtige.

Videre til noget større. Mmm, sikken et sted. Bare ærgerligt at bussen har stoppested lige under altanen og at lejligheden i øvrige var temmelig medtaget (tre børn og to katte). Ejendomsmægleren mente, at der mindst skulle males tre gange, hvis altså man ikke er til et bredt udvalg af børnetegninger direkte på væggen!

torsdag den 13. november 2008

Trængsel og alarm.

Eller egentlig først alarm og så trængsel.
En falsk brandalarm fik alle på trapperne. Både ned og op. En enkelt brandbil blev det også til (køretøjet ikke drinken!) - men altså heldigvis ingen brand. Så fik vi også lige prøvet det.

Fik ikke lige luftet løbeskoene


Måske er det derfor, de ikke ser så glade ud?

onsdag den 12. november 2008

Aften på toppen af byen

M og jeg slapper heeeeelt af på sofaen. Har set en mægtig fin lejlighed, der bestemt kunne være et bud. Men nu må vi lige se.

Jeg har modtaget den første "starthjælp" til mit liv på Amager. En sød kollega kiggede forbi med en luftmadras (inkl. pumpe) og en campingtaburet. Nu manlger jeg så bare en primus!

Mere fra gemmerne

En meget glad britisk vandhane!

Eftermiddag

Med M tilbage i København blev der lige tid til at kigge lidt boliger på nettet og i den voksende stak af salgsopstillinger. Heldigvis var der dejlig kaffe i flotte kopper som akkompagnement. Jagten fortsætter i eftermiddag efter arbejde, hvor vi skal se endnu en lejlighed - måske 2?

tirsdag den 11. november 2008

Her arbejder jeg


Og det tager ca. 20 minutter at cykle til Nørrebro (hvis man kender vejen!)

mandag den 10. november 2008

Kæmper med net

Billederne vil ikke rigtig overføres, øv. De må vente til i morgen så.

Efter arbejde gik turen forbi (endnu) en ejendomsmægler og den lokale Netto inden en løbetur gjorde aftensmaden helt fortjent.

Nu rusker det i taglejligheden, men her er lunt og godt. Måske jeg bare skulle kravle under dynen med en bog eller en stak salgsopstillinger?

M vender tilbage til København allerede i morgen. Det glæder jeg mig til, for det er nu sjovere at være sammen.

Ses.

Fra arkivet

En glad og lidt betuttet kuffert.

Og her er hvad weekenden blev brugt på


M og jeg har været i det meste af byen. Sådan føles det i hvert fald, men vi har jo nok alligevel kun set et lille bitte udsnit. Det vil være helt uoverskueligt at vise, hvor vi har været, men jeg prøver alligevel... vi har været på Sluseholmen, i Valby, på Østerbro, på Fredriksberg og så lige lidt på Islands Brygge, hvor man kan bo i Admiralens Gård.
Lørdag aften pustede vi ud på Cofoco, hvor vi fik dejlig mad ved langbordet. Menuen bestod - i den groveste beskrivelse - af torsk, laks og æbler. Uhmm.

Nu med monster


Eller i hvert fald med refleks, der lige kan svinges ud af lommen.

søndag den 9. november 2008

Det var en søndag aften

Flere cykelture, flere lejligheder, mere kaffe.
Hovedet er fyldt op med: Sydvestvendt altan, pragtfuld beliggenhed, denne lejlighed skal ses, attraktivt kvarter, gåafstand til cafeer og indkøbsmuligheder, flot og meget velholdt ejendom, smuk 3 værelses, smuk klassisk byfornyet ejendom, særdeles rolig beliggenhed, lækkert gårdmiljø, ligger ud til grønne områder, opført i bedste materialer, super lysindfald, vandkig, en unik lejlighed der skal opleves, flotte plankegulve, markant arkitektur... find evt. selv på flere! Og det var så den søndag, sådan cirka.

Mere følger i morgen, når jeg kommer frem til en mere stabil netforbindelse. Jeg kan allerede nu love, at der kommer et billede af et monster. Til gengæld kommer der ikke et billede af den ganske gode sushi, jeg fik til aftensmad (fik jo ikke lige kameraet frem i tide - og pludselig var det for sent).

Ja, allerede søndag. Den første uge i København er fløjet af sted. Og M er taget hjem til Århus (åh, åh, hjem til dig og Århus). Savner ham faktisk lidt allerede.

lørdag den 8. november 2008

Tilbage på Nørrebronx


"Her har I mig tilbage". Egentlig Kurt Thorsens sang, men... nu er jeg igen i Husumgade. Dejligt at komme "hjem".
M og jeg har cyklet gennem det meste af København i dag, for at spotte lejligheder. Det var super nemt, for her er ingen bakker. Til gengæld er der mange lejligheder til salg på både Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, i Sydhavnen, på Islands Brygge, i Valby, på Frederiksberg osv.
Vi fortsætter jagten igen i morgen.

Faces in places

Denne her var ikke til at stå for.

Hvis I tør, kan I se flere ansigter her. - Men vær opmærksom på, at jeres liv aldrig bliver det samme igen!

fredag den 7. november 2008

På hotel

Vi ta'r ind på hotel i kveld... den danske oversættelse af Bo Kaspers hit. Megagodt at M er her. Ham har jeg savnet cirka tusind meget. Vi bobler ud i København. Hej for nu.

Gave

Dejligt at få en gave med posten! Endda med dedikation, tak for det J.

Fredag og weekend


Så blev det fredag, og en spændende uge lakker mod enden. M er kommet til København, og det er sååååååååå dejligt.
I aften, når vi har besøgt den lokale fredagsbar, skal vi overnatte der...
Kodeordene for weekenden er afslapning, cykelture og kig på lejligheder. Vi har aftaler med en del forskellige ejendomsmæglere på en del forskellige adresser (husk kortet, Anne!). Det bliver rigtig spændende.
God weekend til jer!

Pit stop


Netop her - tæt på restauranter med indisk, somalisk, tyrkisk, vietnamesisk osv. mad - holdt jeg pit stop natten over. I aften er det allerede et andet sted igen.

torsdag den 6. november 2008

På den anden side af kirkegården

Så er jeg på plads på den anden siden af Assistens Kirkegård, i Griffenfeldsgade.
Arbejdet går slag i slag, og jeg møder hele tiden en masse mennesker, hvis navne jeg slet ikke kan huske. 

onsdag den 5. november 2008

Nu med hjemme-net

Jep, så fandt jeg en forbindelse, der kunne bruges. Dejligt at kunne komme "på" også uden for arbejdspladsen.

Blomster



Her er de flotte blomster i min velkomstbuket!

Og så blev det onsdag

Det er her jeg bor pt.

Cykelturen til arbejde gik næsten helt efter planen, men jeg skal nok lige vende mig til at antallet af medcyklister er noget højere, end jeg er vant til. Og måske er det tid til at spænde (cykel-)hjelmen?

Udover cykelturen har dagen har budt på mere intro - blandt andet til kommunikationsafdelingens morgenbrødsordning. Ikke dårligt!
Om lidt går turen tilbage til Nørrebro, hvor en god veninde byder op til snak og mad fra det lokale indiske køkken.

tirsdag den 4. november 2008

Allerede tirsdag

Tiden går hurtigt i hovedstaden.
Men intro til omtrent hele ITU er hovedet ved at være godt brugt.
I aften venter en tur rundt i mit nye midlertidige kvarter (Nørrebronx), og måske vover jeg pelsen og cykler hele vejen på arbejde i morgen. Jeg har nemlig fået et kort over byen, så jeg kan finde vej. Hvilket jo nok er en god ting, når man er nybegynder-Københavner.

Ankomst


Med en stooor kuffert og en cykel under armen ankom jeg til København søndag aften. Dejligt at vide, at min cykel er ikke-ryger.

mandag den 3. november 2008

København

Første arbejdsdag. Første dag som jyde i København...mere følger.