Viser opslag med etiketten koncert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten koncert. Vis alle opslag

fredag den 27. november 2009

Brahms

Dejlig og velspillet koncert med Den Danske Strygekvartet torsdag aften i den blå meteor. Kammermusik er mums.

Og der er mulighed for at høre meget mere: Brahms Festival Copenhagen med dette logo (?)

spiller helt til søndag forskellige steder i Kbh. Af sted, af sted. Levende musik til folket.

onsdag den 8. juli 2009

Og mere jazz

Hans Ulrik Quartet i solskin på Vandkunsten. Så bliver det ikke mere "sommer og jazzfestival i København-agtigt". Skønt, skønt. Virkelig god koncert.

Tordenvejret var smukt fra 6. sal i tørvejr, så alt i alt går det faktisk godt. Rigtig godt.

Måske byder dagen på mere jazz?

tirsdag den 30. juni 2009

Ups

Det der med at stramme op, gik vist ikke så godt.

Men altså. Torsdag var jeg på kanalrundfart efterfulgt af picnic i Kongens Have med folk fra jobbet. Hyggelig tur.






Og så var det jo næsten weekend, og vejret var så godt, at altanen krævede fuld opmærksomhed. Det fik den selfvølgelig. Kun afbrudt af lidt udflugter på cyklen. Blandt andet til Tivoli, hvor Veto gav den gas og Kødboderne 18, hvor der var DJ og dansende folk.

Hep. Og i aften skal vi i Parken til stooooooooor koncert med dem her. Det bliver sikkert hyl.

tirsdag den 3. marts 2009

Ude godt, hjemme også godt

Sikken en weekend. Masser af transport rundt i landet (ikke et ord om CO2). Vi fik set nærmest hele familien. Først i Viby med bonus fra Århus C, så kom de nye fra Århus N inden turen gik til Nordjylland, hvor der var folk fra både Viborg, Skallerup, Hirtshals, Århus, Thyholm, Ålborg, Hjørring osv, osv. Nogle af dem var endda på vej til Colorado... Heldigvis blev der også tid til en løbetur og en laaaaaaaaaang gåtur tæt på Vesterhavet inden snudeskaftet igen pegede mod Amager.

Klar til en ny uge altså. Og nu er den godt i gang. Onsdag venter endnu en koncert i Meteoren, indisk til smagsløgene og besøg af søster. Hun bliver helt til søndag, og det skal nok blive hyggeligt. I hvert fald holder jeg fri på torsdag, hvor vi skal ud at gøre Kbh og Malmø usikker... Det bliver hyl!

fredag den 20. februar 2009

Mere koncert

Fint at være nabo til et koncerthus - også når der spilles Wagner. M havde sørget for underholdning med stort orkester (blandt andet var der seks (6) harper i sving). Jeg ved ikke om hende, som står bag domænet harpe.dk var med? Men med instrumentets relative ringe udbredelse er det nok sandsyneligt.


Desværre var der rigtig mange blandt publikum, der skulle være blevet hjemme under influenza-dynen. Der blev hostet og nyst, så både det halve og det hele kunne være nok. Meteorens koncertsal har ganske rigtigt en enestående akustik, hvor musikken når ud i alle kroge. Men det gør host, skramlen med briller og programmer og - nå ja - tunghøre ældre mænds småsnak altså også. Og Wagner er altså ikke ramasjang og voldsom trutten hele vejen.


Stille!


Nok af brok... glæder mig til weekenden, der pt. er helt uden faste planer. Måske M gider at spille Wii, drikke kaffe og gå tur i gråvejret? (For det er nu sjovere både at gøre og at skrive om end indkøb, tøjvask, lektielæsning og sådan noget).



Flyttemanden er til Brormand...

torsdag den 29. januar 2009

Konceeeeeeeeeeert


Så så man lige M og jeg få (ja, faktisk få!) billetter til torsdagskoncert i meteoren, der jo er landet lige ved siden af. Tror nok at den er pengene værd. Især når man fylder den op med mere end fuldt symfoniorkester, et par solister og et stort kor. Det var fedt nok, og salen er virkelig smuk. Jeg tror, det er muligt at finde nye flotte detaljer hver eneste gang, man kommer der (ok, svært at sige, når jeg kun har været der en gang).

Programmet: Uropførelse af Per Nørgaard og Mahlers 2. Uhm. Jeg kan godt igen på torsdag!

fredag den 9. januar 2009

Københavneri

Der er rigtig gang i københavneriet.
I aften venter en koncert i Tivolis koncertsal med et symfoniorkester og en hel masse messing. Det bliver en meget god start på weekenden.

fredag den 28. november 2008

At planlægge, pakke og gå til koncert

Så er Atlanta lige rundt om hjørnet. Men inden da skal de sidste detaljer for besøget lige klares, en kuffert skal pakkes (har vist efterhånden opnået en slags rutine på det område) og en koncert skal høres. En god ven skal være med her.
For at holde Bloggeloggens geografi på niveau, skal jeg lige ud at finde et verdenskort.