mandag den 31. august 2009

Hvad skete der mon i weekenden?

Efter at have tilbragt fredag aften og det meste af lørdagen i selskab med fitness/aerobic/spinning-instruktører in spe til undervisning i anatomi og førstehjælp ventede en rigtig turist-søndag med besøg fra svigerbedstemor, der i en alder af "nogen-og-firs" havde taget flyveren til hovedstaden.





Programmet bød på Danmarks Oldtid på Nationalmuseet, klimavenlig brunch hos Julian, en gul kanalrundfart, porcelænskig hos Royal Copenhagen og til slut kager fra - ja- Lagkagehuset.




Det var en rigtig dejlig dag, så Københavner-batterierne var fuldt ladet op til en ny uge. Eller det vil sige: Vi var helt søndags-agtige og hang ud i sofaen med avisen, laptops og kaffen inden for rækkevidde.

Nu er den nye uge sat i sving både på jobbet og på spinningcyklen. Planlægning af jobtur til Atlanta senere på måneden, projektledelse og meget mere fylder arbejdsdagen. Træning og læsning følger med spinninginstruktørkurset, og så er der jo den almindelig dagligdag, der skal passes. Og på lørdag tager jeg et smut hjem til Århus... Glæder mig. 

tirsdag den 25. august 2009

1.th

Bobler, vandmelon, rygeostcreme, sprødt rugbrød, ærtepure, rimet torsk, tynde radiser, rugbrødskrummer, kammuslinger, syltede dadeltomater, lardo, bladselleri, mandelstøv, røget ål, rysteribs, karse, majskylling - bryst og syltet lår, svampe, majs, lammefjordskartofler, spæd salat, hvide aspargeshøvler, hindbær, gedeost, abrikos, lavendel og nærmest royal honning, hvid chokolade, blåbær, mango, brombær, små arme riddere, vanilleis, friske hasselnødder, karamel, kaffe, hindbærskumfidus og chokoladekage i fire lag... Tak for mad (og vin, som også var helt forrygende)!

Det kunne vores eget køkken ikke have præsteret i dag.

Copenhagen Cooking

Der er madfestival (og alle mulig andre festivaller i øvrigt) i København, så 1. th "Here we come"!
Glæder mig til dejlig mad (indsæt selv lyden af en mave, der rumler af forventning). Og så endda med rabat.

Et ord

Der er blevet skrevet på vores hus. Gad vide, hvad forfatteren tænkte?
Hvad skal proppen tages af? Skal den mon sættes i?

lørdag den 22. august 2009

Aj, altså - nu med billeder

Sikken en dårlig blogstil jeg har haft i den forgangne uge. Tsk, tsk. Det skyldes ikke, at vi regnede væk til Beat Day, for der var tørvejr og ingen mudder. Det skyldes heller ikke udfald hos internetudbyderen, for der er hastighed og god forbindelse. Måske var det bare tiden, der gik, solen der kom og andre gøremål, som stod i vejen?

Jobbet har i hvert fald krævet sit i denne uge, da hele maskineriet nu er i fuld gang efter ferien. Der var studiestart i går, og inden da var der helt selvfølgeligt en af detaljer, der skulle pusles på plads. Så nu er der endelig rigtige levende studerende på den uddannelse, som har været på vej så længe. Det er dejligt!

Og nu er der en jodlende kæreste i mit køkken. Skægt.

I går var der muslinger i tallerkener, og dem kommer der et billede af lidt senere, for kameraet var pludselig uden strøm. Aj, altså og tsk, tsk igen.



Hulubulu. På med cykelskoene - der skal spinnes.

lørdag den 15. august 2009

Beat Day

Så ville det være fint med lidt tørvejr, tak. 
Jeg håber, at DMIs byvejrsprognose er til at stole på, for så når opklaringen frem inden musikken igen spiller i Valbyparken.

torsdag den 13. august 2009

Der arbejdes

Studiestarten er lige om hjørnet. Der er mange løse ender, men jeg skal nok få bundet nogle fine sløjfer.

tirsdag den 11. august 2009

Ny yndling


Et fint lille armbånd, der passer perfekt som hverdagspynt. Og så er det bare rart, at det er svigermor, der har knyttet lavaperlerne sammen.

søndag den 9. august 2009

Godnat og sov godt!

Strand, cykeltur, grill






Det er stadig sommer på min del af Amager. Det skal nydes, og det bliver det.

Med eftermiddagsudflugt til stranden, langsomme timer i hængekøjen, cykeltur til Dragør og tilbage - med super is og "dingle-ben" på molen, grill og snak på altanen og en søndag, der kun lige er begyndt.

Det føles næsten som ferie!

fredag den 7. august 2009

Morgenstund har trompet i mund

Jep. Den er er god nok. Der er blevet truttet indtil flere sommersange på kontoret denne morgen. Måske det kan blive en vane, så jeg kan nå ind i efterårsrepertoiret også?

Det var dejligt at spille lidt igen selvom klangen lader noget tilbage at ønske, men det kan komme. Og jeg ved jo heldigvis hvordan: Øve, øve, øve.

Eftermiddagen byder på fleks, sol, altan, hængekøje, fluepapirsgræsplæne på Bryggen, havnebad og så videre. Den måske sidste rest af sommeren skal nydes.


Billederne har ikke noget med hverken morgen eller trompet at gøre. De er bare til at blive glad af! God dag!

mandag den 3. august 2009

Job igen

Ferien er slut, men det gør ikke det mindste. Den grå regnvejrshimmel indbyder alligevel ikke til at slikke sol på altanen eller dyp i havet. - Og vesterhavet er sikkert stadig koldt!

På jobbet er tingene ved at komme i omdrejninger igen. Dejligt at være tilbage. Nye kollegaer er kommet til, andre barsler lige om lidt, nogle holder stadig ferie, og de studerende er uanset på trapperne. Det bliver et spændende efterår.