tirsdag den 30. juni 2009

Ups

Det der med at stramme op, gik vist ikke så godt.

Men altså. Torsdag var jeg på kanalrundfart efterfulgt af picnic i Kongens Have med folk fra jobbet. Hyggelig tur.






Og så var det jo næsten weekend, og vejret var så godt, at altanen krævede fuld opmærksomhed. Det fik den selfvølgelig. Kun afbrudt af lidt udflugter på cyklen. Blandt andet til Tivoli, hvor Veto gav den gas og Kødboderne 18, hvor der var DJ og dansende folk.

Hep. Og i aften skal vi i Parken til stooooooooor koncert med dem her. Det bliver sikkert hyl.

torsdag den 25. juni 2009

onsdag den 24. juni 2009

Besøg fra Kina

M havde to venner med hjem fra Kina, så der er kommet fint besøg på Amager. Det er Kwon Ki-Soos hyggelige figur, Dongguri, der er hjembragt i to skønne skum-eksemplarer.


Før de nåede helt til Amager, var de på ekspedition på egen hånd derude i Kina. Se bare...


Du kan også få Dongguri på din google-side. Klik bare her. Og jeg lover, at man bliver lidt gladere, når man kigger på dem!

Skt. Hans


Det blev da til et bål i går. I Frederiksberg Have. Sammen med sådan ca. 30000 andre. Det var en ordentlig flok mennesker, der var samlet til underholdning, båltale, sang og musik. Bare ærgerligt at kun få kunne høre noget... men båltalen handlede vist nok om noget med klima og global opvarmning. Og pigekoret sang vist nok "I skoven skulle være gilde".

Eftermiddagen og den tidlige aften i hængekøjen på altanen med M står altså højere på hitlisten end masse-picnic'en. Vi gør et nyt forsøg næste år.

søndag den 21. juni 2009

Solskinsvejr er ikke blogvejr

I hvertfald står det noget sløjt til med indlæggene. Tsk, tsk. Jeg må vist til at stramme op.

Men altså: Hængekøjen på altanen holder, og efter rigtig prisværdig indsats af M, så holder opvaskemaskinen også. Vi har netop indviet maskinen, og det er altså nemt. Beskidt service ind, rent service ud. Jeg er fan - ubetinget.

Gåtur med is i. Nom, nom.

onsdag den 17. juni 2009

Sommer

Eftermiddagsudflugt ud i byen og stop på Islands Brygge på vej hjem. Pizza med "dingleben" ud over kajen med udsigt til kajakroerne og en sejlbåd eller to. Det er ingen straf.

Aften i den hyggeligste favn. Skønt.

Og sommerluft fra altanen.

Der blev løbet

og jeg nåede næsten målet på 25 minutter. Tiden blev 26:39, så det... Nu har verdens måske sødeste kollega og jeg så meldt os til et nyt løb - til september. Så skal jeg ramme de 25.

Og ellers var det jo bare skønt at komme hjem til M. Så godt at have ham tilbage - Amager fungerer bare bedst, når han også er her. Og så havde han været en rigtig Flittig-Lise på sit helt eget "altan-møblement-samlebånd" efter kinesisk forbillede. Nu kan vi byde på magelige siddepladser på altanen.

Job-dagen er gået med en masse ad hoc opgaver. Mange er så småt ved at gøre klar til ferie, så skriveborde og indbakker ryddes. De store tanker, tænker vi i næste uge.

tirsdag den 16. juni 2009

Så skal der løbes

Alt for dullernes løb i eftermiddag i Fælledparken... 5 km sammen med kollegaer og en hel masse andre. Håber bare at klare den uden at blive løbet ned af super-vilde-maraton-agtige-løbe-kvinder.

Og når jeg kommer hjem, så er M også kommet hjem. Gad vide om han har kinesere med?

søndag den 14. juni 2009

Weekend

Ahhh, weekend.
Fredag med sommerfest i efterårsvejr. Heldigvis lod de lækre grillede jomfruhummere sig ikke på af, at det stod ned i stænger hele aftenen. 

Lørdag var der spinning og en gåtur rundt i byen på programmet - i tørvejr. Meget dejligt. Og snak med M helt fra Kina. Meget, meget dejligt.

Søndagen bød på brunch og endnu en time på cyklen plus det løse: Kaffe, avis, lidt tid på altanen, vasketøj, tid ved computeren og sådan.

Og med hensyn til opvaskemaskinen, så er den ikke sådan lige at få tilsluttet. Jeg må søge lidt ekspertbistand i morgen... For nu skal der snart vaskes op (af maskinen altså).

Jeg savner M og glæder mig sååååååååååååååååååååååååååå meget til, han kommer hjem (han kan ikke læse dette, for Bloggeloggen er for skrap kost for kineserne - jeg er åbenbart censureret!)! Når M kommer hjem, får jeg nok også lov til at låne kameraet igen, så der også kan komme lidt til øjnene her på bloggen. 

onsdag den 10. juni 2009

Der var nu dejligt i Italien...




Jeg længes allerede lidt tilbage. Især fordi her er ruskevejr og ingen M. Til gengæld siger rygterne at torsdagen bringer opvaskemaskine!

tirsdag den 9. juni 2009

Regnvejr

Æv altså. Det regner - meget. Regntøj er ikke sommertøj. Jeg vil så gerne have solen tilbage. Og så glæder jeg mig til at få M hjem fra Kina.

mandag den 8. juni 2009

Kamera i Kina og blogger på Amager

Det bliver nogle billed-fattige indlæg indtil M kommer hjem fra Kina. Så her er blot ord.
Ord om arbejdsdagen, der bød på en indbakke, der bugnede, gensyn med glade kollegaer og arbejdsopgaver af fin karakter.

Det var slet ikke så tosset at komme tilbage på pinden selvom Pc'en havde visse startvanskeligheder. Det tog en hel time inden jeg var ordentligt logget på... det er altså længe at vente.

Og hvis kameraet havde været inden for rækkevidde, så skulle her have været et billede at det skønne clipboard med Anders And-udklip, som Bettesøs har lavet til mig. Det bliver et hyggeligt syn på skrivebordet fra nu af. Så tak for det, og tak for hyggen i Århus i går til hele familien.

lørdag den 6. juni 2009

Mmmmm

Så er der muslinger. Det er godt, at man selv kan, når nu italienerne i Viareggion ikke kunne! Succes uden tvivl: Muslinger, løg, hvidløg, fennikel, timian, chili, creme fraiche, hvidvin og lidt olie. Nom, nom (for nu at citere denne brownie).

Og så lige en snyde-foccacia fra Irma.

Ikke en helt traditionel landskamp-menu, men det gik nu meget godt alligevel. Og Danmark er foran 1-0.

fredag den 5. juni 2009

Tilbage på Amager


Efter et par ture rundt om lufthavnen i Pisa (GPS og vejarbejde = dårlig kombination), en skyet flyvetur og et par stop med metroen ramte vi Amager igen. Dejligt at være hjemme, for "ude godt, hjemme også godt".

Og det er mægtigt med en laaaaaaaang weekend. Især når den står på et par koncerter i Tivoli, lidt god mad og sådan noget. Vasketøjet, opvasken og de der ting, som jeg lige havde vænnet mig til at andre tog sig af, får nok også plads i weekendplanen - sammen med et par ture på spinningcyklen (har vist taget lidt for meget tiramisu, gelato og olivenolie med hjem...).