onsdag den 29. april 2009

tirsdag den 28. april 2009

Som lovet



Københavner-snas med kaffe-knallert, væltede cykler og muligheden for et besøg i (hos?) Sverige på 2. sal.
Dagen har budt på arbejde med hele to ud-af-kontoret-oplevelser. Og bagefter nåede jeg både at styrketræne og forbrænde et eller andet på spinningcyklen (gæt selv på hvor meget min glorie skinner nu).
Om lidt venter dyner og en onsdag på spring!

I dag...

... kommer der mindst et indlæg med billeder.

mandag den 27. april 2009

Åh, NOMA, NOMA, NOMA

Jeg glæder mig stadig over den store oplevelse på NOMA i lørdags... Stor i mere end en forstand. Der var nemlig 4 snacks, 12 retter plus 2 kopper kaffe og en flødebolle.

Her kan du læse om besøg samme sted af en, der har været der et par gange. Og via dette link, kan du se en af de desserter, vi fik. Jeg havde ikke selv kamera med. Men det var nok godt nok, for der var rigeligt at holde styr på: rejer, tang, blæksprutter, ribsgranite, rødbeder, selleri, yoghurtsne, tartar, brøndkarse, rødbedeis, søsalat, æggeblommer, radiser, vagtelæg, rugbrød, enebær, jomfruhummer, pigvar, gris og meget, meget mere.

Det var helt vildt, og jeg smiler endnu. Selvom det lyner og tordner og udelivet på altanen er sat på stand by.

lørdag den 25. april 2009

En fest og store forventninger

Så blev IT-Universitetet fejret godt og grundigt. Med velkomst-pagne, festtale og video, hapser-mad (især en masse laks), pianobar med pejsevideo, gør-det-selv espresso-bar, rockkoncert i cykelkælderen, karaoke med live band, vino, pølsevogn og en masse glade mennesker.

Så dagen i dag begyndte lidt langsomt. Men nu er vi oppe i gear og venter besøg fra Højbjerg inden turen går mod NOMA.

Jeg bestilte bord for 3 måneder siden, men man må sige at timingen er perfekt. Og jeg glæder mig da temmelig meget og har store forventninger til besøget på verdens 3. bedste restaurant. Mere følger helt sikkert.

Nu: Altan med "prinsesse" i glasset.

torsdag den 23. april 2009

Da dada daaaaa

Så så man lige mig være være på arbejde fra før otte til efter otte - uden at det var den samme otte. Sikke mange timer med forberedelse, møder, præsentationer og snak, snak, snak om vores uddannelser. Nu er jeg helt og aldeles grydeklar. Og det er nok godt nok, når fredagen byder på jobbets fødselsdagsfest.

Og ellers glæder jeg mig da en lille bitte smule til besøget på NOMA på lørdag!

onsdag den 22. april 2009

Århus


Godt at have et par billeder fra det gamle, gamle "hood" i Århus. Ikke at jeg længes sådan rigtigt - bare hygge-længes... der holder nemlig ikke en metallicgrøn Volvo Amazon på den parkeringsplads, jeg går forbi.

mandag den 20. april 2009

Tillykke til NOMA

... med kåringen som verdens 3. bedste restaurant.

Weekend i København




Vi har været på tur... til Tivoli (Fredags Rock) og til Det Økologiske Inspirationshus (2X30 års fødselsdag) og så lige et smut forbi Havfruen og Kastellet.
Foråret med solskin og træer, der springer ud, det holder altså. 100%. Også selvom vi ikke lige fik indviet grillen... det må komme.



lørdag den 18. april 2009

Løøøøøøøøøøøørdag

Altanen kalder lige om lidt - solstrålerne sniger sig frem på betonen. Efter både spinning og styrketræning er det velfortjent... Og så må selvangivelsen og nullermændene altså vente lidt endnu.

torsdag den 16. april 2009

Yeah


Hele job-planeten ved siden af Meteoren summer. Der er åbent hus i aften med info om alle uddannelserne. Det bliver spændende at se, hvordan hele arrangementet forløber. Info-bar, oplæg og den efterfølgende koncert. Måske nogle af de gymnasieelever, vi allerede har haft på besøg kigger forbi igen? Og allerhelst søger ind?

I hvert fald står der Åben Torsdag på min lystavle.

tirsdag den 14. april 2009

På den anden side af påsken

Så er der gang i den igen. Med arbejde og hverdag. Det er godt nok, selvom det var svært at lægge Dinosaurens fjer fra sig for at gå på arbejde i morges! Så var det heldigt, at der var sol på altanen til de sidste par sider.

Og ferien var jo helt forrygende.





lørdag den 4. april 2009

Sikken dejlig dag det er i dag

M tilbage fra Århus, hoved helt uden pine, morgentur på spinningcyklen, havregrød med æbler og kanel, solcreme i panden, kaffe og svensk krimi på altanen... jeg ønsker mig ikke ret meget mere lige nu. Jep, jeg er vild med foråret.

torsdag den 2. april 2009

Ondt i den knold

Øv, bøv - ondt i knolden. Ikke en helt super-duper dag. Heldigvis lettede det først på eftermiddagen, så besøget fra Østerbro kunne nydes i læ på altanen. Meget, meget hyggeligt.

Og her er så lige et par "gamle" billeder fra Sveriges land: Et krudttårn, et par skibe til soldater og lidt fra stationen.