Viser opslag med etiketten risotto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten risotto. Vis alle opslag

søndag den 8. november 2009

En helt tilpas weekend

Ahhh. Søndag.

Efter besøg på Vinylbar til snik-snak med god veninde, brassmusik i Lyngby, forsinkede S-tog og tidligt under dynen lørdag, var søndagen helt frisk og klar til at blive brugt.

Og det blev den på bedste vis: Løbetur, den obligatoriske kaffe og søndagsavis i sofaen (desværre alene, for M er stadig i USA), lidt rengøring og vasketøj, risotto med bror og brors ven inden sofaen igen kaldte højlydt. Er det mon et mønster, det der med sofaen?

Og mandag. Tja, den byder nok på et tandlægebesøg, for en gammel, gammel skade er brudt op (og med bare 1 1/2 fortand er smilet ikke hvad det var forleden). Øv, bøv.

tirsdag den 10. marts 2009

Så er der nyt

Tiden iler og billederne er fra i torsdags - og fra Sverige!



Fredag aften var skøn med god mad og en hel masse snak (der er godt nok mange ord, når fem kvinder mødes!), og det var ok sjovt at spille Wii med drengene, selvom en af dem var lidt tung at få op af sofaen. Men det skyldtes nok bare risotto.

Lørdag var der strøgtur, besøg på kaffebar, vinbar, cocktailbar og kollektivbar på programmet, og derfor fik søndagen en lidt træg start på trods af frisk morgenbrød, kold juice og æg, der var scrambled helt tilpas. Regnen lå tungt og kedeligt over Amager. Øv, men heldigvis dukkede solen op, og vi fik luftet de trætte kroppe og hoveder på Christianshavn.

Og så blev Søster sendt med bussen mod Kbh H, så hun kunne komme tilbage til Århus og det der job, hun har. Det er de nok rigtig glade for, der hvor hun hører til. Og det var så nærmest den weekend...