Temmelig heldig

Sådan at have en kæreste, der gider at bage boller til de hjemmelavede burgere, er ikke så dårligt.

Til gengæld var spinningtimen i dag nærmest en vittighed. Altså det var sådan set hårdtog svedigt nok, men instruktøren var måske fra en anden planet. I hvert fald stod han flere gange meget disco-agtigt ved siden af sin cykel og vuggede hofterne i takt til musikken, mens han blev ved med at fortælle hvor laaaaaaaang tid, der var igen, og hvor hååååååååårdt det ville blive... Sådan omvendt motivation? Nå, men så kunne han da også lige synge lidt med på Cotton Eye Joe, og den sang bliver absolut ikke bedre af, at midaldrende mand i orange cykeltøj pipper med sit falske næb i overstyret mikrofon. Måske man skulle have været der? Eller nej, det skulle man faktisk ikke.

Jeg prøver lykken hos en anden instruktør næste gang.