Viser opslag med etiketten opera. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opera. Vis alle opslag

mandag den 12. januar 2009

Hvor blev den mandag lige af?

Så er der snart afgang til Operaen. Det bliver fedt at se forestillingen igen.
- Men hvor blev mandagen lige af? Tidligt op, havregrød, afgang, en dag på jobbet, hvor en masse små opgaver tog tiden fra den store... hjem, oprydning, rengøring, tøjvask, hurtig aftensmad (tak til rester og microbølgeovn). Hmm. det var der, den blev af, mandagen.

Uden for suser det, og jeg ved ikke, om jeg skal håbe på medvind på ud- eller hjemturen? Uanset så glæder jeg mig til at M kommer hjem fra Århus (hey, der var lige et nyt omkvæde til det gamle hit!) efter veloverstået eksamen.

søndag den 11. januar 2009

Amager Strandpark









Søndageftermiddagstur. Det var koldt, men Amager Strandpark var flot i det blege solskin og med kæresten i hånden. Vi vender helt sikkert tilbage til sommer - og måske endda før?
Ellers har weekenden vist bare været sådan weekend-agtig. M læser til eksamen, og jeg har luftet både cykelskoene og vægtstængerne hos SATS.
I morgen venter endnu en tur i Operaen. Jeg har været så heldig at få en "listebillet" til Wozzeck. Jeg ved ikke, om jeg skal have listesko på, eller om det er nok bare at være stille under forestillingen?






søndag den 4. januar 2009

Opera

Så er vi kommet så meget på plads, at det er blevet tid til at gøre "københavner-ting". Første stop var Operaen på Holmen. Vi smuttede lige forbi (tog godt nok en relativt stor omvej!) til Wozzeck i går aftes. Det var en fed forestilling, og de mange anmelderroser er fuldt fortjente.

Familien fra Århus har også annonceret et besøg senere på måneden - det glæder jeg mig til. Ellers står dagen i søndagens tegn (surprise): lidt god morgenmad, dejlig kaffe, avislæsning og sådan. Og i morgen går det løs på jobbet igen. Det glæder jeg mig også til.