mandag den 31. maj 2010

Ahh


Livet med baby fylder - helt naturligt - en hel del, og tiden går... men hvor går den hen? I dag gik turen et par gange til Bryggen, hvor der er fine træer!

lørdag den 22. maj 2010

Næsten sommer

I hvert fald har det været en varm, varm dag. Og sikken en. Rolig formiddag, dingleben på Bryggen med sovende baby i vognen, næsten aftensmad på altanen, kusinebesøg... og en bette en, der helst vil ligge i arm. Hmm - godt at man kan blogge enhåndsbetjent.

I morgen når vi helt sikkert ikke at være med til at sende alle marathon-løberne af sted, men måske vi kan nå at se nogle af de allersidste komme i mål?

torsdag den 20. maj 2010

Udflugt og besøg fra Nordjylland

Baby og barnevogn er gået meget bedre i spænd de seneste dage. Så i går nåede jeg både at købe ind, hente en bog hos boghandleren, og at sende gaven af sted til nevøen i Århus mens der blev udvist eksemplarisk opførsel i barnevognen. - Og vi nåede endda hjem i god tid inden Farmor-Solveig dukkede op på adressen. Altså: Det er lovende takter.

I dag har vi været ude at rulle hele to gange. Sidst lige for lidt siden i skønt og mildt forårsaftensvejr. Ahhh.


tirsdag den 18. maj 2010

Tak til TDC

TDCs tekniker var fleksibel og kiggede forbi for at få internettet på skinner igen. At Betten og jeg så ikke lige kom af sted som planlagt, var jo ikke til at vide. Der er åbenbart dage, hvor baby og barnevogn opfører sig som magnetisk identiske poler! Jeg håber på bedre held med begge dele i morgen, for nu er vejret endelig med os.

Men her er vognen - babyen findes jo i et tidligere indlæg.

lørdag den 15. maj 2010

Regn, regn, regn

Vådt vejr i lange baner - godt at kunne nøjes med at være indendøre. Men altså: Det må godt snart blive vejr til barnevognsrally på Fælleden (og hængen i hængekøjen på altanen).

tirsdag den 11. maj 2010

Uhm

Barselslivet holder - særligt, når den bette får fine kommentarer med på vejen fra "sunderen", der kom forbi i dag.

søndag den 9. maj 2010

Tilbage

Efter fravær er fødselsdag en oplagt dag at vende tilbage på!

Og siden sidst er der løbet meget vand i åen: Et tocifret antal besøg på Hvidovre Hospilance, ditto blodprøver og CTG, et par overnatninger, og sidst - men absolut ikke mindst - velkomst til Lillepigen aka Ruffen.

Må jo nok konstatere at slut-graviditet, fødsel samt nyfødt lækkergøj af en baby i den grad kan flytte blog-fokus til virkeligheden! Så dejligt, men nu er jeg tilbage.