søndag den 31. maj 2009

Nu med kabel

Kabel til internettet.

Vi er kommet til en lille perle af en bjergby, Barga. Her er et lille hotel i egen villa med robotgræsslåmaskine og dejlig udsigt, og byen har restauranter med rigtig dejlig mad: I går fik M den bedste ravioli ever, den allerbedste chokoladeis nogensinde og en vildt god middag. Vi forspiste os næsten i hummer i går. Det var skægt.

Lucca og Viareggio blev besøgt i koldt bygevejr, men det er ok. Vi finder solen igen i morgen.



fredag den 29. maj 2009

Minus internet

Det lader til, at det der internet ikke er superudbredt ved de italienske kyster. I hvert fald er det omstaendigt at komme paa.
Men M har alligevel faaet lagt lidt ekstra billeder paa - tjek det gamle link!

Sol, bjerge og god, god mad - det er opskriften vi stadig foelger.

tirsdag den 26. maj 2009

Nu med brugbart link

Så skulle der være et rigtigt hul igennem til flickr, så billederne fra sidste indlæg rent faktisk kan ses!

Efter en yderst strabadserende tur i de Umbriske bjerge venter nu en mere end velfortjent gelato i de bløde stole på byens piazza. Uhmm.

mandag den 25. maj 2009

Bjerge, bjerge

Så er der flere billeder fra både Toscana og Umbrien. Se dem ved at klikke her.

Vi er kommet til trøffel-land, og det er altså ikke dem fra bageren, det handler om. Mums, mums: Ravioli med trøfler, tagliatelle med trøfler, mere ravioli med trøfler og så en kææææææææææmpe bøf med kæææææææææmpe trøfler og is med trøfler.

Kan man mon blive træt af trøfler? Jeg tror det ikke, men I hører nærmere, hvis det sker.

søndag den 24. maj 2009

Ferie - det holder


Det kører... med bil i bjerge gennem små byer med sjove navne som Pianella og Fontella. Kaffe, brød, pizza, ost, tomater, pasta mm. Det er også godt. Og så kører de med rimelig god udsigt her.

tirsdag den 19. maj 2009

Tisvildeleje

Så er der arbejdsweekend - midt i ugen. Efter et dejligt besøg i Århus og silkeborg, hvor vi lige nåede at besøge en hel del mennesker til både brunch og kaffe/kage, høre en koncert og være til jubi-fest med glade spillefolk.

Nu knokles der med planlægning af de sidste detaljer til den nye uddannelse...


onsdag den 13. maj 2009

Og så gik den uge

Men den gik rigtig godt.


Jeg har brugt tid på at blive klogere på projektledelse, lægge lagkager sammen til kollegaerne, spise lagkagerne, køre i tog til Malmø, hænge ud med coffee to go i solen, dejlig mad, morgenmad med udsigt, langsom og rar fødselsdagsfejring og og og...



Også lige et kæmpe, kæmpe stort TILLYKKE til super M, der nu er fuldt og helt færdig med HD. Det er så sejt, og det er så dejligt, at der ikke længere er tykke bøger, artikler eller eksamensopgaver i synsfeltet. Nu er den tungeste lekture søndagsavisen.


Besøget fra Georgia Tech forløb helt efter planen (selvom jeg blev nødt til at tage turen i Tivolis gamle rutchebane alene), og det videre forløb skal nok sikre at de studerende på begge sider af Atlanten får en god oplevelse.

Tja, og ellers? Så er der jo det der arbejde, som lægger beslag på timerne. Men inden længe venter ferie!

mandag den 4. maj 2009

Møder

Så er arbejdsdagen forbi. Jeg har været til ikke mindre end 5 møder, så jeg har ikke slidt meget på kontorstolen i dag. Til gengæld er der nu en del flere brikker, der er faldet på plads.
I morgen venter den første af to laaaaange kursusdage. Jeg glæder mig. Det er altid spændende at få fyldt ny viden på.

Resten af dagen i dag bør nok gå med oprydning, tøjvask og andre huslige aktiviteter, men efter en "dovne-og-afslapper" weekend skulle der nok være energi på kontoen. Og jeg gider i hvert fald helt sikkert ikke, når arbejdsdagen slutter i morgen ved 19-tiden!

søndag den 3. maj 2009

Skøn weekend

Ahhh. Dejligt slet ikke at have haft planer. Bare at kunne drive med strømmen i solskinnet. Med god kaffe, tid til at læse avisen, udflugt til Frederiksberg Have med kig til Zoolololololologisk Haves badefanter, grillede lækkerier på altanen, hilsen på nye naboer, menneskebif ved Strøget. Og nu sofa med M og en film.